About Me

Hej og velkommen til Mit Kage Eventyr Jeg hedder Susanne og jeg har fundet mig et helt nyt eventyr. Kager!! Det startede med at jeg ville lave nogle falske Cup Cakes. De skulle bare stå og pynte lidt. Tag et kig og efterlad gerne en kommentar, både ris og ros, det er det vi lærer af.....

Abut me

Hi and welcome to My Cake Fairytale. My name is Susanne and I have found me a whole new fairytale. Cakes!!It startet when I wantet to make some Fake Cupcakes. It was just for fun and to decorate my home.. Please take a look and take the time to post a comment, which is what we learn of…

Friday, November 4, 2011

Dobbelt chokolade cupcake med lys ganache




Cup Cake
6 æg
250 gr. sukker
250 gr. smør
1 – 2 tsk. vanilje ekstrakt
75 gr. mel
75 g. god kakao
¼ tsk. natron
50 – 100 gr. groft hakket god mørk chokolade


Fremgangsmåde
Smelt smørret. Rør æg, sukker, vanilje ekstrakt og smeltet smør sammen. Bland mel, kakao og natron og sigt det i dejen.
Dejen kommes i forme – det er en fordel, hvis man bruger muffinsbageplader, da du derved ikke risikerer, at de dels vælter og dels at de bager helt skævt op.
Drys den grofthakkede chokolade over hver muffins.
Bages ved 180 grader
Alm. størrelse skal bage i ca. 30 minutter
Mini størrelse skal bage i ca. 10 minutter
Jeg synes, at selve cupcaken vinder meget ved at have været en tur i fryseren. Den bliver mere svampet og fugtig af det.

Lys Ganache
250 – 300 gr. lys chokolade – jeg bruger ofte lys marabou, da jeg elsker den smag
½ l. piskefløde
3 – 4 blade husblas


Fremgangsmåde
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 – 10 minutter. Hak chokoladen groft og kom den i en skål. Kom fløden i en gryde og varm den langsomt op. Når fløden er god varm, den skal ikke koge, tages husblassen op og vrides for vand. Kom husblassen i den varme fløde og rør rundt til den er opløst. Hæld fløden over chokoladen og lad den lige stå et lille øjeblik. Rør forsigtig rundt og når chokoladen er helt opløst, tildækkes massen ved, at du ligger husholdningsfilm helt ned til massen og op ad kanterne på skålen. Stilles på køl til dagen efter.
Dagen efter piskes ganachen. Rør først i bunden for at løsne den chokolade der er faldet til bunds. Pisk herefter ganachen. Pisk langsomt og forsigtigt, da den hurtigt kan komme til at gryne og så er den ikke til at redde igen. Når den har fået en lækker cremet konsistens, kommes ganachen i en sprøjtepose. Lige før servering sprøjtes ganachen på. Jeg har her brugt denne tyl. Wilton 1M. 
Hvis du starter indefra og ud, laver du en flot ”flad” rose. Starter du udefra og ind, laver du en flot topping a la denne her..

Pynt med glimmer, krymmel, kugler eller andet pynt..


NB! Ganachen er også fantastisk som fyld i en kage...








Wednesday, October 19, 2011

Klamme finger og edderkoppecookies...

Efter først at have cookiehygget med Kageprinsessen sammen med vores to skønne døtre, har jeg lavet disse skønne cookies sammen med trunten og hendes veninde. Det var super hyggeligt og bestemt ikke sidste gang, at jeg har lavet den slags cookies. Det er jo de fedeste cookies ever. De SKAL være grimme og klamme...





Vi lavede 3 forskellige smagsvarianter ud fra sammen grundopskrift.. Vi lavede Citronvarianten, Vaniljevarianten og til sidst en Kanel og Ingefærvariant... Hmmmm og hvilken var så bedst... Grundopskriften er hentet fra denne skønne blog her: Min Kage

Og selv om de nu engang skal være klamme og grimme, så vil jeg dog øve lidt mere på teknikken, så de kan blive lidt mere uhyggelige... Altså  mere krogede, hekseagtige...  




Thursday, September 22, 2011

Min dåbskage til Izabella

Søde Izabella skulle døbes og jeg lavede denne her som en gave til hende.





Den består af chokoladebunde, lagkagebunde, lys og mørk ganache samt hindbærmousse. Smurt op med islandsk smørcreme og overtrukket med marcipan/fondant

Var rigtig rigtig lækker..



Sweet sweet Izabella was baptized and I made this cake for her.

It is a cake whit chocolatecake, vanillacake, ganache whit milkchocolate and whit dark chokolate and raspberriesmousse. It was delicious...

Tuesday, September 20, 2011

Hvor er jeg bare heldig

Se her, hvad jeg har vundet i trøstepræmie. Er de ikke bare smukke. Det var hos Kagemums, hvor Lone valgte at trække en trøstepræmie og den heldige vinder var mig. Disse her, de skal bruges til en helt særlig lejlighed. De er bare SÅ fine..



Tak Lone for de smukke cupcakecases...


look how lucky I am. I got this beautiful cupcake case in a consolation prize. It was on a Give-away whit kagemums, where Lone decided to make a concolations prize also. And the winner was me. I will use them for some very special cupcakes...

Thank you Lone, for this very beautiful cupcake cases.

Saturday, September 3, 2011

Boysenbærdrøm


Cupcake

350 gr. Mel
300 gr. Sukker
4 tsk. Bagepulver
1½ tsk. Vaniljesukker
70 gr. Smør
2½ dl. Mælk
4 æg

Pisk æg med sukker. Tilsæt smeltet smør. De tørre ingredienser blandes og sigtes. Herefter kommes det i skiftevis med mælken. Kommes i forme og bages midt i ovnen ved 200 gr. i 12 – 15 min. eller til de er gennembagte og gyldne.

 Forsting
300 gr. Boysenbær marmelade
Ganske lidt citronsaft
5 – 6 blade husblas
½ l. piskefløde
 
Sæt husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Blend boysenbærmarmeladen og kom den i en gryde. Varm op til kogepunktet. Tilsæt under omrøring den opblødte husblas. Vær sikker på, at husblassen er helt udrørt i mosen. Tilsæt få dråber citronsaft. Hæld i en skål til afkøling.

Når frugtmosen er afkølet og begyndt at stivne lidt, piskes fløden til skum.. Herefter vendes frugten i. Tildækkes med husholdningsfilm helt nede ved moussen og op ad siderne på  skålen. Stilles på køl indtil servering.

Pynt
av i forvejen roser af fondant. Man kan bruge forskellige udstikker til dette eller man kan lave dem ved at trille en (mange) lille kugle, rulle den flad sådan at du laver den mere flad i den ene side, herefter sættes hver rosenblad omkring en lille kegle, forskudt for hinanden. Forsæt til rosen har den størrelse du ønsker. Tip: sæt en tandstik i keglen imens du laver rosen, så er der mere hold på den. Lav blade af fondant. Pynt lige inden servering.

Det sure med det søde…


Cupcake

150 gr. smør
250 gr. mel
6 – 7 spsk. Kakao
300 gr. sukker
1 tsk. Natron
1 tsk. Bagepulver
1 tsk. Vaniljesukker
1 knsp. Salt
2 æg
2½ dl. Vand

Pisk æggene med sukkeret – tilsæt 1 ad gangen. Tilsæt smeltet smør. Sigt de tørre dele sammen. Tilsæt ægge/smørblandingen skiftevis med vandet. Dejen kommes i forme og bages i ca. 15 – 20 min. ved 170 grader.

Frosting

4 blade husblas
1,5 dl limesaft
1 dl rørsukker (justeres efter behov)
lidt grøn farve
evt. atamon
1/4  l. piskefløde

Læg husblas i blød i koldt vand. Pres saft af limefrugter til der er cirka 1,5 dl limejuice. Lun limejuice med sukker og husblas til det hele er opløst. Smag til med mere sukker, hvis ønsket - men husk, at det er meningen, at det er en syrlig oplevelse. Fløden vil i sidste ende gøre smagen mere rund.

Tag en lille smule grøn pastafarve, f.eks. bitterlemon, og rør op i en teske limejuice og tilsæt farven indtil ønsket farve opnås. Husk at farven bliver mørkere i løbet af et døgns tid. Tilsæt evt. lidt atamon, hvis det skal gemmes i mere end nogle dage.

Sæt limekoncentraten til afkøling i køleskabet og afsval den indtil den begynder at stivne en lille smule. Pisk lidt i den så den er ensartet og vend den med den stift piskede flødeskum. Du har nu en lækker cremet og lettere syrlig limeskum, som passer bedst i en sød kage med chokolade.

Pynt

Lav pynt i fondant. Her er lavet sommerfugle som er dustet samt små enkle blomster.


Dobbelt choko og mocca

           
 
Cupcake

250 g. sukker
250 g. smør
1-2 tsk. vanilje
75 g. hvedemel
75 g. god kakao
¼ tsk. Natron
6 æg
50 – 100 g. groft hakket mørk chokolade

Bland sukker med vanilje. Pisk æggene i – et ad gangen. Tilsæt den smeltede smør. Bland de tørre dele sammen og sigt dem i dejen. Dejen kommes i forme og den mørke hakkede chokolade drysses i hver form. Bages ved 180 grader. Alm. størrelse i ca. 25 – 30 min og mini cupcakes i ca. 10 min.

Frosting
6 blade husblas
3 past. hele æg
1 dl sukker
125 gram mørk chokolade
1 – 2 dl drikke klar/stærk kaffe
5 dl piskefløde

Sæt husblassen i blød i koldt vand i ca. 5-10 min. Pisk æg og sukker rigtig godt, til det er hvidt og luftigt. Smelt chokoladen over vandbad og rør det i æggemassen. Tag husblassen og vrid vandet fra, smelt den i mikroovnen med det vand der hænger ved. Rør kaffen i den smeltede husblas og rør blandingen i ægge/chokolademassen.

Pisk fløden til flødeskum. Og vend massen i flødeskummet når massen er begyndt at tykne lidt. Dækkes med husholdningsfilm helt nede ved moussen og op ad kanterne og stilles på køl til brug. Brug en sprøjtepose med stor tyl, når du skal pynte cupcaken. Hvis du starter fra midten og ud, får du en roseform og hvis du starter udefra og ind, får du den flotte ”softice” top.

Pynt
Pynt evt. med blomster lavet i fondant og/eller flotte sukkerkugler..

RKT

Rice Krispies Treat  

250 g skumfiduser
100 g smør
175 g Rice Krispies (Pif, Paf, Puf morgenmad)
Evt. ½ tsk. vanilje ekstrakt

Klip skumfidus’erne i små stykker. Smelt smørret ved lav varme, kom skumfiduser i og rør med en gummi spatlen indtil de er smeltede. Kom Rice Krispies i og bland rundt. Kom bagepapir i en form. Kom massen ned i formen,  tryk og form den lidt tæt med bagepapiret. RKT kan formes til figurer – jeg vil klart anbefale at bruge engangs gummihandsker, da det er en meget klistret massse. (til nød kan flormelis anvendes, men helst handskerne.) Skal figuren overtrækkes med fondant, kan den færdige figur opsmørres med smørcreme eller modelleringschokolade.

RKT kan også skæres i mindre stykker og spises som det er eller evt. overtrækkes med chokolade.

Skal opbevares på køl.

Hvid Islandsk smørcreme

Islandsk hvid smørcreme
100 gram palmin
100 gram hvid chokolade
1 bæger hvider
ca. 60 gram flormelis

Æggehviderne røres godt med flormelis. palmin og den smeltede chokolade blandes i massen.

Islandsk Smørcreme

Islandsk chokolade smørcreme
4 past. æggeblommer
60 gr. flormelis
100 gr. blødt smør
100 gr. smeltet, mørk chokolade


Æggeblommerne røres godt med flormelis. Smør og den smeltede chokolade blandes i massen.

IMBC

Warren Brown’s Italian Meringue Butter Cream

5 æggehvider
300 gr. sukker
0,7 dl. vand
500 gr. blødt, usaltet, smør


Hviderne piskes stive med en fjerdedel af sukkeret (ca. 75 g.). Mens maskinen pisker blander man resten af sukkeret med vandet i en lille gryde og koger lagen op til suk-keret er helt smeltet.
Sukkerlagen tilsættes langsomt og i en tynd stråle marengsen, mens maskinen pisker med mediumfart. Herefter sættes maskinen til at piske for fuld knald til skålen igen er blevet kold ved berøring udenpå ved bunden... (det tager 15 min. – ½ time!)
Igen skrues maskinen ned på halv kraft og herefter tilsætter smørret i klumper lidt efter lidt. Nu sættes maskinen igen på fuld kraft og der piskes til blandingen bliver silkeblød og glat, og kan holde en top.. (den skiller undervejs, men bare roligt den samles igen!)

Til sidst kan man efter smag tilsætte 1 tsk. essens efter eget valg (jeg foretrækker orange, lemon, vanilje eller lavendel).

Sunday, August 28, 2011

Surprise

En overraskelseskage fra Hawaii..




Det er chokoladebund, lys ganache, lagkagebund, boysenbærmousse, chokoladebund og overtrukket med marcipan/fondant 50/50 uhmm...


Surprise cake from Hawaii..

It is chocolatecake, ganache, vanillacake, boysenberrymousse and chocolatecake. Covered whit marcipan and sugarpaste..

Sunday, July 24, 2011

Mario og Luigi kage

Denne Mario og Luigi kage er en ren chokoladesag... Det er chokoladekage, med chokoladesmørcreme imellem lagene og smurt op med... chokoladesmørcreme. Overtrukket med 50/50. Synes den blev meget god...







This Mario and Luigi cake is a real chocolat thing.... It is a chocolatecake, whit chocolatebuttercreme. It is covered whit marcipan/sugarpaste 50/50. Think that it went out ok...

Thursday, July 21, 2011

Dragekage til 2C.

Denne kage er til en kagekonkurrence i min søns klasse. Klassen holdt afslutning, da deres årgang bliver fordelt på to klasser i stedet for 3 klasser.  Den var godt nok sjov at lave. ..
Der er ca 10 kg. kage... det er chokoladebunde, lysebunde, mokkacreme, boysenbærmousse, chokoladesmørcreme, mere mousse.... overtrukket med 50/50.. Hovedet er i RKT... (så godt at arbejde med.. Gummihansker kan helt sikkert anbefales...) og ja, det der blot skulle have været en lille grøn drage, blev så en grøn drage på en klippe...

Selve dragenkroppen er lyse og mørke bunde lagt sammen med chokoladesmørcreme. Måtte komme det i fryseren da jeg var lidt tidspresset... det fungerede godt. Skar til så jeg synes den havde en ok krop... smurte op med IMBC og på frys igen.. Selve halen er cakepopsdej... og hoved er RKT. Benene som jeg til næste gang vil bruge noget mere tid på, er blot marcipan/fondant. Jeg havde bare ikke mere tid, så de blev som de blev.. Wink




Vandt ikke kagekonkurrencen, det gjorde kyskagen.


Vi håber, at vi kan videreføre det gode sammenhold i den nye klasse - både iblandt børn men også iblandt de voksne. Vi havde en rigtig dejlig afslutning på et RIGTIGT dejligt forløb i C-klassen..


This cake is for a cakecompetition in my sons class in school. The cake weighs about 10 kg!! It is chocolatecake, vanillacake, mokkamousse, boysenberrymousse, chocolatebuttercreme. The head is in RKT and the tail is cakepops base..  It is all covered whit marcipan/fondant 50/50
Did't win the cakecompetition. The winner was the kisscake.

Wednesday, July 20, 2011

Blog Award


Betina fra Kageunivers  har tænkt på mig, da hun selv fik en Blog Award. Jeg vil naturligvis gerne lege med og tager imod denne hædersbevisning. ;)  

En blogaward er super til at lære Bloggeren lidt bedre at kende. 
Det er også en god måde at lære nye Blogs at kende på.

Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, 
der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål

Udfordringen er modtaget og accepteret og jeg leger med glæde med ;)

1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg begyndte at blogge, da flere, ja faktisk de fleste, på Scandinavian Cake Decorator havde en blog, og ofte henviste hertil i deres indlæg. Jeg tænkte dels, at det jo er en alle tiders mulighed for at dele min nye (og andre) hobby med folk. Både med samme hobby, men også andre der finder det interessant. Herunder familie og venner, som måske til tider føler sig ”tvangsindlagte”. ;) ????  Og sørme om det ikke viser sig, at der er mange både i ind og udland, der deler denne skønne interesse.
Hmmm ja og dels, så var der lige den del med, at man heller ikke kunne kommentere, hvis man ikke havde en blogside selv – eller jeg kunne ikke finde ud af det – og lade muligheden for en kommentar gå forbi mig interesse.

2: Hvilke blogs følger du?
Jeg følger mange blogs, nogle følger jeg nærmest dagligt, andre engang imellem. De fleste er med og om kager. Og andre igen er til brug for inspiration, både til kager, andre hobbys og livet i sin helhed.  Jeg følger både blogs i ind- og udland. Hvis jeg skal hive nogle ud, så er det ikke i prioriteret rækkefølge, men bl.a. følger jeg disse nedenstående ( og resten kan ses HER på min blog)

Hvor du kan se Edith’s talent og hendes super anvendelige gode råd, tips og ideer. Jeg bliver meget inspireret af at besøge Edith’s side.
Som var en af  de første hjemmesider jeg forelskede mig i. Jeg tror jeg har læst ALT igennem flere gange og det var før jeg turde hoppe ud i den første kage.. Så stor tak til Mette for din inspiration.
Her viser PiaMarianne sine elegante, smukker kager og gode tutorials. Er meget imponeret over den stilrene måde PiaMarianne laver sine kager på.

Min Kage
Hvor Vibeke udover sine lækre, flotte kager og dejlige opskrifter nu også har lavet en ny blog: Simselimsen, hvor hun viser nogle af alle hendes andre kreative sider frem. Se blandt andet hendes Brio make-over... Så genialt. Vibeke's min-kageblog var også en af mine "første blogge" hvor jeg bare har suget alt den viden som hun deler ud af. Og jeg har igennem SCD også set mange af hendes skønne kager og det er også her jeg har fundet inpirationen til min tekande-kage. Så tak igen Vibeke ;)

4: Favoritfilm?

Hmmm… og med fare for mobning siger jeg det så... Men det må være Dirty Dancing.. I know’ den er GAMMEL, tøset og total poppet… men tja, hvad kan jeg sige.. Ellers er jeg nok mest til serier… CSI og i den dur..

5: Hvilke lande vil du besøge?

USA – så klart USA. (shoppe, shoppe og atter shoppe.)
Og ellers en meget lang ferie i Thailand. Det ville bare være drømmen… Kan man mon kombinere disse to…


Jeg sender Awarden videre til 5 andre. Disse 5 er:

1:
Kageprinsessen skriver i et dejlig sprog, og laver nogle fantastiske kager. Godt nok holder Kageprinsessen ferielukket på sin blog, men hun er bare det sødest, dejligste  og venligste menneske jeg længe har mødt. Og så har vi bare meget til fælles. 
2:
Som med sine kager, sit humør og rappe replikker inspirerer mig meget.. Både ”fagligt” og mentalt. Skøn kvinde.
3:
Hvor Marianne sikkert vil modtagere mange awards i denne her runde, men hun er bare, selv om jeg (desværre) ikke har mødt hende in real life, så virker hun bare så rummelig, ordentlig og hjertelig. Og er vild med at hun som jeg, har mange kreative sider og kan lide at dele det med os andre.
4:
Hvor Lise viser sine meget flotte kager og sine gode tutorials. Lise har lavet mange rigtige flotte eventyrskager og er vild med alle hendes detaljer på hendes kager.
5:
Hvor Misbah deler dels hendes flotte kager og dels hendes yderst lækre madopskrifter. Jeg glæder mig til, at møde Misbah en dag i den virkelige verden. ;)  

Håber I alle 5 vil lege med.

Knus Susanne – suswis



Saturday, July 9, 2011

Prinsesse / Fe kage og lækre Cup Cakes..

En prinsesse-fe-hestekage til Trunten.

Det er en kage med lyse (købte) bunde (I know, men...) og fyldet er jordbærmousse. Smurt op med Islandsk smørcreme og overtrukket med 50/50.. Figurerne er lavet med mine Læææænnngge ventede first impressions moulds...






Der var også lækre Cup Cakes til denne fødselsdagsfest

Begge slags er Dobbelt chokolade Cup Cakes og så er de henholdsvis med Boysenbærmousse (med et let glimmerdrys) og Vaniljecreme (fra Dr. Oetker) og friske blåbær og brombær. De var vældig gode...



Og nu er Trunten så 7 år                

Friday, July 8, 2011

Jordbærlagkage, Cup cakes og Tærte...

Endnu en fødselsdagskage til Trunten

Det er dobbelt chokoladekage i bund og top, en mellem bund i drømmekage-kage og fyldet er jordbærmousse. "smurt op" med islandsk smørcreme og overtrukket med 50/50. Man kan tydeligt se, at opsmørringen gik helt i fisk. Jeg havde simpelthen beregnet helt forkert både iforhold til mængden af smørcreme og tiden.....






Smagte super...  Designet er tyv stjålet.... ingen nævnte, ingen glemte....

Vi fik også nogle helt almindelige lækre cupcakes. Dobbelt chokolade muffiens  med Lys chokolade ganache på og drysset med guld



Der var faktisk også verdens lækerste jodrbærtærte, men den var hverken pyntet eller drysset med glimmer eller noget, så den fik jeg ikke lige taget et foto af... men den smagte vildt godt ....

Monday, July 4, 2011

Barbiekage til pigefødselsdag

Min skønne datter har fødselsdag. 7 år bliver hun. Hun ønskede sig en Barbiekage og det fik hun. Trunte har bestemt sammensætningen af kagen. Det er drømmekage kage med lys ganache og jordbærmousse. Smurt op med islandsk. Uhmmm det smagte godt.

Pigerne spise kjolen og da forældrene kom for at hente, var der masser af kage tilbage, så det blev en rigtig hyggeeftermiddag, med kaffe, kage og snak.

Det er godt nok svært med både marcipan og fondant når det er varmt. Det svedte og var nærmest ikke til at styre. Så blev jeg den erfaring rigere ;)
Skæv og bulet er hun også, men hun er fin, sød og dejlig.





Mit seneste kageeventyr...

Mit seneste kageeventyr har været en fornøjelse. Jeg har deltaget i Dr. Oetkers konkurrence om Miss Cupcake 2011. Det har været en super oplevelse og det har udviklet sig og mig meget. Den ene idé tog bare den anden og jeg har nydt hvert øjeblik. Resultaterne kan du se HER... 
Jeg deltager med.... 51 Cup Cakes....

Og HER kan du se alle 1.270 bidrag til Miss Cupcake konkurrencen.

Update her den 7. juli 2011

Desværre vandt jeg ikke konkurrencen. Synes ellers, at jeg havde et par gode vindercupcakes med. Det var Annika der vandt med denne her...


My latest cake fairytale has been a pleasure. I have been in Dr. Oetkers Miss Cup Cake 2011 
compertition. It has been a fantastic experience and I just loved it. The one cup cake just vent on to the next.... You can see all my Cup Cakes to the compertition HERE..
I have made .... 51 Cup Cakes for the compertition.....

And  HERE can you see all 1.270 Cup Cakes in the compertition.

UPDATE 7. July 2011

Unfortunately I did't win the compertition. Did my best. You can see the winner Cup cake   HERE..

The price for the winner is a trip to New York, Whis I REALLY REALLY wanted  J  But better luck next time....